Sød Mandel (Prunus dulcis) er et frugttræ, der blomstrer i april med lyserosa blomster og tilfører haven et markant forårspræg. Frugterne ligner i begyndelsen små grønne ferskner, men frugtkødet er tørt og uspiseligt. Kernen i midten af frugten er en spiselig mandel, som kan anvendes direkte eller i bagværk.

Træet trives bedst i fuld sol og i næringsrig jord. Det bør vandes og gødes jævnligt gennem vækstsæsonen for at opretholde sund vækst og frugtsætning. På grund af det danske klima anbefales dyrkning i drivhus eller på en lun placering, eksempelvis op ad en syd- eller vestvendt mur, for at beskytte mod frost og svampesygdomme.

Sød Mandel har en bredkronet vækstform og kan nå en højde på 2–4 meter og en bredde på 3–4 meter. Bladene er aflange og grønne, og blomsterne er hvide til lyserosa. Frugterne modner typisk i september.

Sakhalinkirsebær, også kendt som Prunus sargentii, er et mellemstort løvfældende træ, der udvikler en bred, vaseformet krone. Med alderen får træet en mere udbredt og flerstammet struktur, hvilket giver det et karakteristisk og naturligt udtryk i haven.

Bladene er middelstore og aflange med en tydelig spids. De springer ud i en mørk bronzerød tone, bliver senere friskgrønne og afslutter sæsonen med intense røde og orangerøde efterårsfarver. Den glatte, rødbrune bark med lyse korkpunkter bliver med tiden mørkere og får markante tværgående striber.

Træet blomstrer rigt i april og første halvdel af maj med store, lyserosa blomster, der ofte springer ud før løvspring. Frugtsætning forekommer sjældent, men små sortrøde bær kan ses enkelte år.

Sakhalinkirsebær trives bedst i sol til halvskygge og foretrækker en næringsrig, veldrænet jord. Den tåler mange jordtyper, men bør ikke plantes, hvor der står vand. På tung lerjord kan jorden løsnes og tilføres grus eller sand for bedre dræning.

Træet egner sig som solitærplante i haver, parker og alléer, hvor det kan fremhæves som et dekorativt element. I etableringsfasen anbefales opbinding for at sikre stabil vækst.

Pilebladet pære 'Pendula' er et mindre træ, der kendetegnes ved sin hængende og udbredte krone. Den podes ofte på stamme, hvilket giver en tydelig stammehøjde og en krone, der udvikler sig fra rund til paraply- og senere skærmformet.

Bladene er smalle og dækket af fine, bløde hår, som giver en sølvgrå tone i foråret og senere en grågrøn farve. Løvet minder om pile- eller oliventræers blade og bidrager til et let og elegant udtryk. Om efteråret får bladene diskrete lysegule nuancer, og løvfaldet sker sent på sæsonen.

Barken er i begyndelsen sølvhvid på grund af de mange fine hår, men bliver med alderen grå og får sprækkebark. I april og maj blomstrer træet med hvide til cremehvide blomster med rødlige støvdragere, som samles i halvskærme og har en let sødlig duft.

Efter blomstring kan der dannes små grønbrune frugter, som ikke er spiselige, men som fugle undertiden tager efter frost. Træet trives bedst i fuld sol og i almindelig, veldrænet havejord. Det er hårdført, vindtolerant og tåler tørke, når det først er etableret.

Pilebladet pære anvendes ofte som solitærtræ eller i små grupper, hvor dets lyse løv og hængende vækst skaber kontrast og struktur i beplantningen.

Hænge-Morbær, botanisk kendt som Morus alba 'Pendula', er et prydtræ med en karakteristisk hængende vækstform. Træet udvikler en bred krone med nedadbuede grene, som giver et elegant og roligt udtryk i haven.

Bladene er hjerteformede og mørkegrønne, hvilket skaber en tæt og dekorativ løvmasse gennem sommeren. I maj og juni blomstrer træet med små hvide blomster, som senere kan efterfølges af lyse, hvide frugter i sensommeren.

Træet trives bedst i fuld sol og i almindelig, næringsrig havejord. Det vokser moderat og opnår typisk en højde på omkring 3 meter og en bredde på cirka 2 meter, hvilket gør det velegnet til mellemstore haver eller som solitærtræ i parker.

Hænge-Morbær er middelhårdført og kræver kun begrænset vedligeholdelse, hvilket gør det til et praktisk valg for haveejere, der ønsker et dekorativt træ med et naturligt, hængende udtryk.

Almindelig Vildæble (Malus sylvestris) er et moderat voksende træ med en naturligt udbredt og bred krone. Arten er hjemmehørende i Danmark og kendetegnes ved sin store hårdførhed og evne til at trives i mange jordtyper, også hvor jorden periodevis er fugtig.

Bladene er små, ovale og friskgrønne med lyse gule efterårsfarver. Unge skud er brungrønne, mens ældre stammer får en gråbrun, skorpelignende bark, der kan skalle af i små flager.

I foråret dækkes træet af mange små hvide til rosahvide blomster, som tiltrækker nytteinsekter. Senere udvikles små, ovale gulgrønne frugter på 3–4 cm, der er syrlige i smagen. Frugterne kan anvendes til gele eller marmelade og fungerer som føde for fugle i vintermånederne.

Træet trives bedst i fuld sol eller halvskygge og kræver ingen særlige vækstbetingelser. Det kan plantes enkeltvis, i grupper eller som en del af et læhegn, hvor dets vindfasthed og naturlige form kommer til sin ret. Ved plantning anbefales opbinding de første to sæsoner for at sikre god etablering.